OVERTRO OG TRADITION
VED BRYLLUPPER

NATTEN FØR BRYLLUPPET
Ifølge gamle traditioner bringer det uheld, hvis brudeparret forlader samme bolig på dagen, hvor de skal giftes. Derfor vælger mange at sove hver for sig og først se hinanden i kirken. Det samme gælder reglen om, at brudgommen ikke må se brudekjolen før selve dagen.

BRUDEN BÆRES OVER DØRTÆRSKLEN
Når bryllupsfesten er vel overstået og brudeparret kommer hjem, skal brudgommen bære sin brud over dørtærsklen. Dørtærsklen er et symbol på overgangen mellem brudens gamle verden og den nye, der venter hende.

UDSTYR TIL BRUDEN
Ifølge gammel overtro bør bruden bærer 4 ting for at få lykke i sit ægteskab: Noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt.
Den lånte genstand må ikke stamme fra en fraskilt kvinde, da det anses for at bringe ulykke i ægteskabet.

SLØRET
Sløret symboliserer renhed og uskyldighed og bæres som regel kun af kvinder, der bliver gift for første gang.

DÅSER BAG PÅ BILEN
Idéen med at fastgøre dåser efter brudeparrets vogn stammer fra gammel tid, hvor man troede, at larmen ville skræmme onde ånder bort. Det var også almindeligt at binde en højre sko efter vognen, da det ville bringe brudeparret lykke.

BRUDEBUKET
Der er flere traditioner forbundet med brudebuketten.

Bruden kan vælge at kaste sin brudebuket ned blandt festens ugifte piger. Ifølge overtroen vil den af pigerne, der griber buketten blive den næste i rækken til at blive gift.

En anden tradition er, at buketten lægges på en nærtstående slægtnings grav. Det skulle ifølge overtroen være lykkebringende, og så er det samtidig en meget smuk gestus.

Bruden kan selvfølgelig også vælge at beholde buketten som et minde fra dagen – det er endda muligt at få den balsameret, så den kan holde sig smuk. Men hvis bruden vælger at beholde buketten, må den ikke sættes i vand, da det er ensbetydende med, at ægteskabet vil blive kort.

BRYLLUPSKAGE
Brudeparret skal skære det første stykke af bryllupskagen, ellers vil bruden efter gammel overtro blive barnløs. Det er vigtigt, at alle gæsterne får et stykke af kagen, ellers varsler det ulykke for både gæsterne og brudeparret.

 
 
5_559x337 10_559x337 11_559x337
RINGE I
HVIDGULD
UDEN
DIAMANTER
RINGE I
HVIDGULD
MED
DIAMANTER
RINGE I
GULD UDEN
DIAMANTER
RINGE I
GULD MED
DIAMANTER