Klarlunds
Diamantguide

KLARLUNDS 5 C’ER
.
.
HVORDAN SLIBER MAN DEN PERFEKTE DIAMANT?

For de fleste gemologer (en person med speciale i ædelstene) er slibningen det vigtigste, når man vurderer en diamant.
En ufarvet diamant med fin klarhed, kan nemlig miste sin glans, hvis den er dårlig slebet.

En god slibning kombinerer brydningsindeks og stenens evne til at opdele det reflekterede lys i farver (også kaldet dispersion). Slibningen må derfor hverken være for dyb eller for lav.

Da det er nødvendigt at se på kombinationen af diamantens refleksioner, symmetri og slibekvalitet, bruger man i vore dage computere og avanceret teknologi til nøjagtigt at vurdere en stens kvalitet.

FORMSLIBNINGER AF DEN PERFEKTE DIAMANT

En diamant kan slibes i mange forskellige former, og det er kun smag og behag, der afgør, hvordan din sten skal se ud. Formen på en diamant defineres ud fra, hvordan stenen ser ud, når den studeres ovenfra. Du kan se nærmere på formerne til højre og få gode råd om, hvad du skal tænke over, når du vælger slibning og form.

FOR DYB DIAMANT
En diamant, der er slebet for dybt, reflekterer lyset ud mod siderne, hvilket giver et mørkt indtryk.
DEN PERFEKTE DIAMANT
Den perfekt slebne diamant genspejler lyset med helt op til 90%, hvilket resulterer i maksimal glans.
FOR LAV DIAMANT
En for lav slibning giver ikke diamanten mulighed for at reflektere lyset optimalt og stenen mister derved sin smukke glans.

Klik på den form du ønsker at vide mere om
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

RUND BRILLANT SLIB

Den runde diamant har brillantslib, og denne form er den mest populære. En rund diamant i brillantslib giver dig mange muligheder, hvis du søger en velafbalanceret diamant med hensyn til slibning, farve og klarhed.

PRINCESS CUT

Diamanter i prinsesseslib er de mest populære, næst efter det runde brillantslib. Prinsesseslib er traditionelt set firkantet, men findes nu om dage også i rektangulær form. Denne slibning fremhæver diamantens farve ved hjørnerne og kræver derfor en sten med god farvekvalitet.

BAGUETTE

Baguetteslib er en form for trappeslib, der kendetegnes ved en større tavle, der eksponerer stenens klarhed. En baguettesleben diamant er oftest rektangulær. Hvis du ønsker et baguetteslib, anbefaler vi, at du vælger en sten, der har få indeslutninger (god klarhed).

FLANDER

Et flanderslib er nærmest identisk med baguetteslibet med undtagelse af proportionerne. Baguetteslebne diamanter er rektangulære, hvorimod flanderslebne er firkantede. Ligesom baguetteslibet, fremhæver flanderslibet diamantens klarhed. Flanderslib tilhører det man kalder New Special Diamond Cuts – som også omfatter Lily og Asscher Cut.

NAVETTE

Den navetteslebne diamant giver et stort indtryk. I sammenligning med andre slib, ser den navetteslebne diamant større ud end dens egentlige carat-tal. Navetten er brillantsleben og har således 57 facetter. Den passer perfekt som centersten på en ring og kan med fordel kompletteres af dråbeformede sidesten.

OVAL BRILLANT SLIB

En ovalsleben diamant minder om en rund brillantsleben diamant bortset fra den ydre form. Når den ovalslebne diamant bruges i ringe, giver den, ligesom den navetteslebne, fingrene et længere og slankere udtryk.

TRILLIANT

Den trilliantslebne diamant kendetegnes ved at have tre sider og et meget flot lysspil, når slibningen er udført med de korrekte proportioner. Trilliantslebne diamanter bruges ofte sat sammen med firkantede eller aflange sten og bruges også solitaire som meget smukke vedhæng i øreringe og halskæder.

DRÅBE

Den dråbeslebne diamant har, ligesom andre brillantslebne sten, 57 facetter. Den gør sig godt til forskellige typer af smykker og giver fingrene et længere og slankere udtryk, når den placeres i en ring. Dråbeslib er også kendt som Pear Shape.

HJERTE

En hjertesleben diamant er unik på den måde, at den efterligner en af vores mest kendte symboler for kærlighed. Vi anbefaler, at du kigger efter en ufarvet sten, da slibningen kan fremhæve farve.

PUDE

Den pudeslebne diamant er populær inden for smykkeindustrien med sine runde hjørner og store, åbne overflader. Hos Klarlund anbefaler vi derfor, at du vælger en diamant med høj klarhed. Pudeslebne diamanter findes både som kvadratiske og rektangulære. Pudeslib kaldes også Cushion Cut.

.
RINGE I
HVIDGULD
UDEN
DIAMANTER
RINGE I
HVIDGULD
MED
DIAMANTER
RINGE I
GULD UDEN
DIAMANTER
RINGE I
GULD MED
DIAMANTER